Glutenfri diæt
- katrinemadsen55
- 15. aug. 2024
- 1 min læsning
Opdateret: 29. nov. 2024
Indholdet er baseret på officielle retningslinjer indenfor irritabel tyktarm.

Gluten er et komplekst protein, der findes naturligt i visse kornsorter som hvede, byg og rug, hvoraf hvede er den råvare, der indeholder langt mest gluten. Glutenproteinerne er med til at give både struktur, elasticitet, konsistens og smag til dej og bagværk såsom brød, kager og pasta.
Glutenfri diæt
Det diskuteres, hvorvidt en glutenfri diæt lindrer symptomerne ved IBS, selvom nogle personer med IBS angiver at kunne mærke en positiv effekt.
Det antages dog, at det ikke er gluten i sig selv, men det høje indhold af FODMAPs, primært i form af de såkaldte fruktaner, der findes i fødevarer med hvede, som er den udløsende faktor til IBS symptomerne.
En glutenfri diæt anbefales til personer med cøliaki eller ikke-cøliaki gluten sensitivitet (NCGS) for at lindre symptomer og undgå skader på tarmen. Du kan finde en oversigt over hvilke fødevarer, der indeholder gluten nederst i indlægget. Personer med IBS anbefales at afprøve en low FODMAP diæt, hvori der indgår fødevarer med gluten, som er low FODMAP’s, såsom surdej baseret på spelt.
Du kan læse mere om Low FODMAP diæten her.
OBS. Vi anbefaler altid at søge vejledning hos en diætist, hvis du overvejer at starte en Low FODMAP- eller glutenfri diæt, så diæten kan skræddersyes til dine specifikke behov.
Kilde: