IBS eller SIBO?
- katrinemadsen55
- 7. aug. 2024
- 2 min læsning
Opdateret: 2. nov. 2024
Baseret på officielle retningslinjer og en systematisk gennemgang.

Måske kender du allerede til SIBO (small intestine bacterial overgrowth)? Det er en tilstand, der står for “overvækst af bakterier i tyndtarmen”. Hvor IBS er relateret til tyktarmen, er det altså tyndtarmen, der skaber symptomer, hos folk med SIBO. Symptomerne minder meget om IBS, og derfor kan det være rigtig svært at skelne mellem IBS og SIBO blot ud fra dine symptomer. Undersøgelser viser at op til 78% af folk med IBS også døjer med SIBO.
Symptomer der kan indikere SIBO
Udover mange af de fælles symptomer som mavesmerter efter du har spist, oppustethed, tynd mave eller forstoppelse, er der nogle symptomer som ses oftere ved SIBO:
B12-mangel, der kan give symptomer som træthed og snurrende/prikkende fornemmelser i hænder
og fødder.
Høj forekomst af oppustethed og udspilet mave efter måltider
Blandt folk med IBS er det især disse grupper, der er udsat for SIBO:
Kvinder
Ældre personer
Personer med IBS-D
Personer der indtager/har indtaget mavesyrehæmmende medicin
Personer der indtager/har indtaget narkotika
Personer med lav blodprocent
Diagnosticering af SIBO
I modsætning til IBS er det muligt at teste rimelig præcist for SIBO via en pusteprøve eller/og en gastroskopi. Hvis din læge mistænker, at du har SIBO vil du oftest blive henvist til en speciallæge, der kan undersøge dig nærmere. Du kan også foretage en pusteprøve derhjemme, som du selv betaler for. Det er dog vigtigt at udføre den meget grundigt og helst i samråd med en sundhedsprofessionel, da den let kan give falske svar.
Du kan købe pusteprøven hos GutCollab.
Få tilsendt info om pusteprøven her.
Kilder:
Ghoshal UC, Shukla R, Ghoshal U. Small Intestinal Bacterial Overgrowth and Irritable Bowel Syndrome: A Bridge between Functional Organic Dichotomy. Gut Liver. 2017 Mar 15;11(2):196-208. doi: 10.5009/gnl16126. PMID: 28274108; PMCID: PMC5347643.