Low FODMAP diæten
- Caroline Alsted
- 14. aug. 2024
- 1 min læsning
Opdateret: 15. aug. 2024
Indholdet er baseret på officielle retningslinjer indenfor irritabel tyktarm samt studier
baseret på metaanalyser og reviews.

Bagom diæten
En low FODMAP diæt anvendes til personer med diagnosticeret IBS.
Diæten lindrer og mindsker IBS-symptomer hos cirka 3 ud af 4 personer med IBS.
På grund af dette anbefales en low FODMAP diæt som det første behandlingsvalg for personer med IBS.
Low FODMAP diæten kan medvirke til at:
Reducere mave smerter og -ubehag
Mindske oppustethed og udspiling
Forbedre toiletvaner (reducere diarré og/eller forstoppelse)
Forbedre livskvalitet
Hvad indebærer diæten?
En low FODMAP diæt indebærer at du undgår eller begrænser fødevarer med et højt indhold af FODMAPs i en periode efterfulgt af en genintroduktion. Dette kan omfatte fødevarer som løg, hvidløg, visse frugter som æbler og pærer, samt visse korn- og mejeriprodukter. De fleste mærker positive eftervirkninger ved en low FODMAP diæt indenfor 2-6 uger efter opstart af diæten.
Læs mere om FODMAPS her.
Særlige forholdsregler
Vi anbefaler altid at du henvender dig hos din læge ved mave-tarmproblemer før du starter på en diæt.
Diæten er kun til dig, der har fået diagnosticeret irritabel tyktarml eller har fået den anbefalet af en fargperson. Dette er grundet, at der er mange tilstande med symptomer, der ligner IBS, såsom cøliaki, inflammatorisk tarmsygdom, endometriose og tarmkræft, hvormed en low FODMAP diæt ikke er beregnet.
Det er vigtigt at bemærke, at en lav FODMAP-diæt normalt ikke er beregnet til langvarig brug, men anvendes til at eliminere specifikke fødevarer i en periode for derefter at genintroducere disse med opmærksomhed på symptomer udløsende fødevarer.
Download oversigt over FODMAPS fødevarer
Kilder:
Monash University